Kadrejer jollen Stella

Stella blev givet til foreningen af Christian Ingvert Sørensen.

Den blev bygget til sejlads på Limfjorden og kan nok nærmest beskrives som en kadrejerjolle. Vi i frigglauget er meget taknemmelige til Christian for den her fine gave.

Stella var med Friggalugets tur til Samsø i 2020

Christians beskrivelse af Stellas historie kan læses her:

Thurø, oktober 2018.

Stella blev planlagt som et projekt for familien Brush i Vesløs, et led i en mangeårig hobby med bygning af småbåde – isbåde til Vejlernes vintre – men også en piratjolle i mahogni, og da den ældste søn kom i lære som skibsbygger i Thisted sidst i 70erne, tog man fat på Stella.

Olaf Brush var arkitekt, beskæftiget med renovering af kirkebygninger, han gik seriøst til værks, tog til Kronborg og fik dessiner af konservator Christian Nielsen, der havde optegnet de fleste både, der hørte til på de danske kyster, dermed også kadrejerjollen.

De arbejdede på jollen, indtil sønnen fik konstateret sclerose i 1980, hvorefter alt gik i stå, jollen fik lov at ligge i værkstedet næsten færdig i 16 år. Jeg mener at have set den for mange år siden ved et besøg hos familien.

Men det var først i 1996, at jeg fik nys om at den ufærdige jolle var til salg.

Brush havde spurgt vores lokale bådebygger Peter Madsbøl om råd, enden af det blev, at jeg købte skroget og bad Peter om at bygge den færdig.

Der manglede de agterste spanter, essingen, tofterne og riggen. Det ordnede Peter i løbet af sommeren, så den blev søsat august 1996.

Det har været en fornøjelse at sejle den, en meget sikker båd, som især Else og jeg har haft megen fornøjelse af. Men også med ”turister” har det været hyggeligt, og da børnene endnu var til rådighed som gaster, har vi sejlet i mere vind, den kræver selvfølgelig at blive bøffet ned, når der er mere tryk.

På Limfjorden kan man altid finde jollevejret, der er sjældent strøm i Livø Bredning – er der ingen vind, er der heller ingen sø, så roning er intet problem, vinden er også altid lige om hjørnet.

Når jeg har været alene afsted på længere ture som til Fur, er klyveren til stor nytte, da båden så nærmest sejler sig selv, uden klyveren er den noget luvgerrig, især når man er alene, da man som i enhver anden jolle skal placere sig rigtigt i båden. Vi har ikke anvendt topsejlet, orkede til sidst ikke at sætte det. (topstangen svajede så sejlet stod ikke godt, vi skulle have skiftet den ud!).