Nyt fra Frigg

Farverne til vores Nordlandsbåd

Vores nordlandsbåd skal have farve på “Ripen”/ripbordet. Ripbordet er det øverste bord på nordlandsbåden.

Der er hentet miljøvenlig pigmenteret linoljemaling hjem. Den skal stryges og stryges tyndt med let hånd for at tørre. Dette sker i morgen søndag den 24. marts kl 10 i hallen Havnegade 22 Odense.

Nylon, plastikmaling og unaturlige produkter benytter vi ikke – materialerne skal kunne nedbrydes og skal ikke belaste naturen. Når man arbejder med klinkbyggede træbåde og naturlige nedbrydelige produkter så stilles store krav til vedligehold. Vi knokler for at erhverve os viden om disse produkter og brugen af dem.
Vi ved godt, at på et eller andet tidspunkt taber vi kampen til naturen og træværket nedbrydes og båden opgives. Det er den naturlige cyklus, og ikke omvendt, at vi nedbryder naturen og står tilbage med plastik og døde hvaler på stranden.
Vi vil gerne afprøve naturlige og traditionelle produkter og så nyde de smukke både på vandet med god samvittighed.
Traditionelt håndværk, traditionelle metoder på en smuk fjord – nordisk kystkultur.

Billedet har vi lånt fra Kasavi, som formidler fanastiske billeder af nordnorsk kystkultur. Håber vi er tilgivet for lånet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *